Ashanti har fra starten alt imod sig. En silkeblød stemme, flotte men meget enslydende produktioner og uendelig mange tekster der stort set kun handler om kærlighed.
Og det er synd, for det gør at hun lyder som alle andre. Fra Brandy til den nu afdøde Aaliyah, er hverken hendes produktioner, måde at synge på eller andet, noget der skiller Ashanti ud fra mængden.
Hun har allerede slået sig fast som stemmen på Ja Rule’s "Allways on time", og på hendes soloalbum, mødes de to til endnu engang soul møder hiphop, dog uden den glød som originalen havde - noget der plager hele skiven. Herfra hives man så gennem en masse lyttevenlige, men også meget kedelig sange, hvor det professionelle skinner igennem, men hvor entusiasmen kan ligge på et meget lille sted.
Som soulelsker, kan man godt forstå at den brede befolkning, tror at denne slags musik kun gør sig godt til sengen, for Ashanti trækker på alle de mest klichéfyldte tricks og leverer en lummer oplevelser af sukkersøde støn og sexfikserede tekster, der bare er sat sammen fordi de rimer, og ikke fordi hun har noget specielt at sige. Lad os blot håbe at et par år mere i branchen, vil give hende det fornødne mod til at afprøve nogle nye og forhåbentlige mere spændende ting af.