Skip to main content
Nyheder

Assassin's Creed Mirage får en permadeath mode i dag

Full Synchronization Challenge er vanskelig, men lover fede gevinster til dem, der gennemfører den.
Troels Ryde Grann 20 februar 2024

Assassin's Creed Mirages nye opdatering 1.07 udkommer i dag, og med sig bringer den en spændende ny funktion til snigmorderspillet. Full Synchronization Challenge er permadeath i forklædning, eftersom denne nye game mode starter en ny fil og sletter den, hvis du dør.

Der er ingen ekstra chancer, og du kan hverken aktivere eller deaktivere tilstanden midt i et save. Hvis du klarer Full Synchronization Challenge på Easy, får du et emblem. På Normal får du et emblem og et outfit, og for sadisterne, der gennemfører udfordringen på Hard, er der seks nye farver til beklædning at høste.

Den nye opdatering bringer også andre interessante funktioner, såsom muligheden for at transmogge din rustning. Der er også et nyt Easter Egg at finde. Tjek alle patch notes ud her.

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.