Skip to main content
Gamereactor Nyheder Assassin's Creed Origins
Nyheder

Assassin's Creed Origins-udgivelsesdato afsløret

Vi har hørt mere end rigeligt fra Assassin's Creed Origins allerede, og vi tænkte ikke at det kunne blive meget værre før den store afsløring ved E3-pressekonferencen på mandag, men så ankom de seneste…
Magnus Groth-Andersen 10 juni 2017

Vi har hørt mere end rigeligt fra Assassin's Creed Origins allerede, og vi tænkte ikke at det kunne blive meget værre før den store afsløring ved E3-pressekonferencen på mandag, men så ankom de seneste detaljer. En bruger på Reddit har nemlig fået fingrene i det kommende Game Informer-magasin, og gæt hvad der er på forsiden, ja det er Assassin's Creed Origins.

Åbenbart udkommer spillet d. 27 oktober, og inkluderer ret så mange ændringer i forhold til andre kapitler i serien. En af grundene til dette er at udviklingen faktisk startede allerede før Assassin's Creed: Unity udkom. En af hovedforskellene er selve styringen. Der er ikke længere en dedikeret knap til at løbe, da din fart afhænger af hvor hårdt du presse analogpinden. En anden mekanik der er ganske anderledes i denne omgang er at der ikke længere er knapper til at benytte parkour opad eller nedad.

En af seriens mest ikoniske aspekter er Eagle Vision, men dette bliver helt omvæltet i det nye spil. Nu har du din egen ørn du kan bruge til at se omgivelserne med. Den markerer forskellige punkter rundt omkring, men ikke dine fjender, de forbliver nemlig skjult. Derudover bruger spillet en kompaslinje som kort som i Horizon: Zero Dawn.

Da et billede af en t-shirt med karakteren Ba Yek lækkede tidligere, så var det ganske korrekt, men dette er ikke den eneste spilbare karakter, men Ubisoft har ikke fortalt Game Informer mere om denne person.

Origins har desuden et helt nyt AI-system. Denne gang vil fjenderne ikke cirkulere omkring dig og vente på at det er deres tur til at angribe, men i stedet alle angribe samtidig. Dette er én af grundene til at skjolde er blevet implementeret. Alt imens du slås vil en adrenalinbar blive fyldt, og den kan du bruge til at benytte særlige angreb.

Desuden er niveauer tilbage, og på traditionel rollespilsmaner kan du stige i niveau konstant, og dette påvirker hvordan du kæmper imod fjender. Du kan også ændre dit kostume på drastisk vis, men de forskellige dele har dog ikke værdier.

Til sidst mener Ubisoft at de har lavet fuldstændig om på spillets puslespil, og denne gang vil de være mere udfordrende, og desuden fylde mere i spillet.

Hvad synes du om detaljerne?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.