Skip to main content
Gamereactor Nyheder Assassin's Creed: Rogue
Nyheder

Assassin's Creed: Rogues isbjerge og søslag

Ubisoft beskriver det kommende Assassin's Creed: Rogue som afslutningen på deres Nordamerikanske Assassin's Creed-trilogi, og præcis hvad det indebærer, taler vi med associate producer Karl Luhe om i dette interview. "Vi fortæller historien om…
Rasmus Lund-Hansen 29 august 2014

Ubisoft beskriver det kommende Assassin's Creed: Rogue som afslutningen på deres Nordamerikanske Assassin's Creed-trilogi, og præcis hvad det indebærer, taler vi med associate producer Karl Luhe om i dette interview.

"Vi fortæller historien om hvorfor der er så få assassins i Nordamerika i Assassin's Creed III", siger Luhe. "Og årsagen er denne mand, Shay Patrick Cormack, som er helten i Assassin's Creed: Rogue".

Cormack er assassin i starten af spillet, men bliver forrådt og skifter side til Templarene, og dermed får spillerne for første gang set konflikten fra Templarenes side.

Luhe forklarer også om udviklingen af Rogue, der foregår på tværs af studier, hvor Ubisoft Sofia fører an, og hans studie, Ubisoft Singapore, er ansvarlige for den del af spillet, der foregår til søs.

"Vi vil være tro mod vores fantasi i alt hvad vi gør med Assassin's Creed. Vi kigger på spillets miljø og vurderer om det er relevant med sødelen eller ej. Unity har ingen skibe, fordi det foregår under den franske revolution i Paris, og det passer ikke rigtig til. Vores spil foregår under den franske og indianske krig, også kaldet Syvårskrigen, i 1750'erne. Og vi valgte at se på den Nordamerikanske del af den krig, og der var en masse kampe omkring St. Lawrence-golfen ud for Canadas østkyst, og det involverede selvfølgelig flåder".

Luhe fortæller også om hvordan isbjerge tilføjer en ny mekanik, og at krig og slag er en central del af Rogue-oplevelsen til søs.

Assassin's Creed: Rogue udkommer på PS3 og Xbox 360 i november.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.