Ubisoft har meddelt, at Assassin's Creed Shadows er blevet udsat til 14. februar 2025.
Udsættelsen kommer efter, at Ubisoft først aflyste deres planlagte stream fra Tokyo Game Show på grund af "various circumstances" og senere blev et preview event for pressen også aflyst. Det hele lugtede lidt af, at Assassin's Creed Shadows var i problemer.
Om det decideret er i problemer, kan vi ikke sige noget om, men Ubisoft har nu udsat spillet til 14. februar 2025. Alle forudbestillinger vil nu blive refunderet og alle der efterfølgende vælger at forudbestille spillet, vil få spillets første udvidelse gratis.
I en meddelelse siger Ubisoft Quebec:
Assassin's Creed Shadows is a dream project for us. [...] This is an ambitious addition to the franchise, a rich experience that can be lived through the eyes of two unique protagonists - but we realize we need more time to polish and refine the experience, pushing further some of our key features.We understand this decision will come as disappointing news, especially to those who've been waiting patiently for an Assassin's Creed game inspired by Feudal Japan, but we sincerely believe this is in the best interest of the game, and ultimately your experience as a player.
Assassin's Creed Shadows udkommer nu 14. februar til PlayStation 5, Xbox Series X/S, Mac og PC via Steam, Epic Games Store og Ubisoft Store samt Amazon Luna.