Det næste store Assassin's Creed-spil, Assassin's Creed Shadows, er nu omkring 2 måneder væk og Ubisofts PR-afdeling er i fuld sving med at promovere spillet.
I den nyeste trailer er der fokus på de smukke omgivelser i Japan, der for første gang danner rammen for et spil i Assassin's Creed-serien. Traileren er lavet ved hjælp af spilmotoren og er taget fra PlayStation 5 og PC-versionerne.
Det er i øvrigt bekræftet, at Assassin's Creed Shadows vil gøre brug af den kommende PlayStation 5 Pro's ekstra hestekræfter. Spillet lander en uge efter at PlayStation 5 Pro er ankommet, nemlig den 15. november og det vil derfor nok være det første nye spil, der viser os lidt af hvad den nye maskine er i stand til.
Se den flotte World Trailer nedenfor.