
For nylig måtte verden se hjælpeløst til imens flammer fællede det smukke kirkespir i Notre-Dame i Paris. Reparationer er undervejs, men kort efter branden brød ud tilbød Ubisoft Assassin's Creed: Unity, som foregår i Paris, gratis i en begrænset periode, donerede €500.000 til reparationerne og opfordrede de nye spillere til at gøre det samme.
Ifølge The Hollywood Reporter tog spillere imod med kyshånd, og over tre millioner nye spillere hentede Unity for første gang.
Ikke bare det, spillet modtog såkaldt "reverse review bombing", hvor tusindvis spillere flokkedes til Steam for at levere positive anmeldelser af oplevelsen, som er blevet rettet via et utal af opdateringer siden den skæve lancering tilbage i november 2014.