I går blev Assassin's Creed Valhalla endelig rigtig afsløret med en trailer, der godt nok ikke viste gameplay, men gav os en god idé om hvad spillet kommer til at handle om. Desuden har Ubisoft slået fast, at dette er blandt deres mest ambitiøse projekter til dato, og er et resultat af 15 studier, der har samarbejdet om at udvikle spillet.
Selvom de har haft et gigantisk antal studier, så betydet det faktisk ikke at spillet er blevet udviklet hurtigt heller. I et interview med Eurogamer forklarer Ubisoft, at spillet har været under udvikling i snart tre år.
Dette bekræftede instruktør Ashraf Ismail, der som bekendt også var instruktør på Assassin's Creed Origins, så vi krydser fingre for at han har styr på det. Desuden slår de også fast i artiklen, at selvom Valhalla er direkte singleplayer, så er der masser af online elementer.
"Valhalla is a single player game with many online components, encouraging players to share their progress and creativity," siger Ubisoft.
