Assassin's Creed Valhalla er som du måske allerede ved en gigantisk produktion, og Ubisoft har allerede afsløret, at et hav af studier har hjulpet til med at finpudse spillet. Men vi ved nu hvilket studie der har ledt an, og kreeret hele designrammen, og det er det samme studie der gav os Assassin's Creed Origins.
I en artikel i Game Informer er det blevet bekræftet, at det centrale hold bag spillet er Ubisoft Montreal, og det var præcis samme hold der gav os Origins for nogle år siden. Desuden siger artiklen, at det også er de samme designere, og de samme forfattere der er på projektet.
Assassin's Creed Odyssey, der fulgte tæt i Origins' fodspor, blev udviklet af Ubisoft Quebec. Vi ved naturligvis ikke om dette sikrer en bedre kvalitet, men nu ved vi trods alt lidt mere om dem der leder udviklingen af det gigantiske spil.
Du kan se den nylige "gameplay" trailer herunder.
