Filmatiseringer af spil har ikke været så heldige, og selv ikke nyere forsøg som Warcraft eller Angry Birds har formået helt at fortolke kildematerialet på en sådan måde så både kritikere falder for den, og publikummere strømmer i biografen i passende mængder.
For noget tid siden afslørede den store spiludgiver og udvikler, Ubisoft, at de ønskede at ændre på denne kedelige tendens, ved at lave ordentlige, respektfulde filmatiseringer af deres mest berømte spilserier.
Det starter alt sammen med filmatiseringen af Assassin's Creed, som får premiere i Danmark tidligt næste år, og som har Michael Fassbender i hovedrollen med hjælp fra Marion Cotillard og Jeremy Irons. Det er sågar MacBeth-instruktøren Justin Kurzel der er står for instruktionen. Talentet er på plads.
Nu har filmen fået sin anden trailer, der fortæller lidt mere om den udfordring Fassbenders karakter, Callum Lynch, står overfor.