Hvis du har fulgt Assassin's Creed-skaberen Patrice Désilets de sidste mange år, så ved du allerede at han for en stund arbejdede på det ambitiøse 1666: Amsterdam. Dette skete via et samarbejde med THQ, som dog gik konkurs midt i udviklingen, og her købte Ubisoft rettighederne til spillet, og dermed fik de Désilets tilbage i folden. Désilets forlod dog firmaet en gang til, men han beholdte rettighederne til sit ambitiøse spilprojekt.
Få år efter sagde han at projektet var blevet aflyst, og i stedet erstattede han det med det kommende Ancestors: The Humankind Odyssey, som laves af hans eget studie, Panache Digital Games.
Så det er vel bare det, ikke? Nej, for Désilets har nu fortalt VG247, at selvom projektet formelt er blevet aflyst, så sker det stadig.
"For sure, Amsterdam 1666 is gonna happen," siger han.
"Now I am thinking about it a little bit. It'll probably change a little bit. You were more like the devil's apprentice than the actual devil. Once I finish this and then, 'Okay what's next?' If it's Amsterdam 1666, I'll probably restart from scratch."