Patrice Desilets er et ganske respekteret navn i spilbranchen, og det er det hovedsageligt fordi han stod bag det originale Assassin's Creed. Han forlod dog Ubisoft i 2014, og skabte hurtigt sit eget studie ved navn Panache Digital Games, som hurtigt gik igang med at arbejde på et ambitiøst spil, en skabelsesberetning om menneskeheden.
Spillet hedder Ancestors: The Humankind Odyssey, men foruden en meget vag trailer, så ved vi stort set intet om projektet. Dette vil dog ændre sig i denne uge, for Desilets vil formelt afsløre spillet under The Game Awards, der løber af stablen natten til fredag.
Studiet har nemlig meldt ud via Twitter, at spillet vil spille en rolle ved showet.
"It's now time for @AncestorsGame to come out of the shadows. Watch @thegameawards this Thursday and tune into @GameSpot's livestream after the show for an extended gameplay session with @PatriceDez"
Du kan se den ene trailer spillet har modtaget herunder.
