Dansk
Gamereactor
nyheder

Astro Bot er det mest wishlistede spil efter Summer Game Fest

Team Asobi har vind i sejlene!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ifølge data fra IGN Playlist, der løber fra 30. maj til 12. juni, som er perioden fra PlayStation State of Play til tre dage efter Xbox Games Showcase/to dage efter Ubisoft Forward, er Astro Bot det mest wishlistede spil. Data består af data fra 43.000 gamers wishlists i denne periode.

De efterfølgende tre spil er fra Xbox Games Showcase, da Doom: The Dark Ages er det næstmest wishlistede spil, efterfulgt af Gears of War: E-Day og Perfect Dark. På 6. pladsen finder vi den første nye IP, som er Clair Obscur: Expedition 33, som er et rollespil fra Sandfall Interactive.

Ud af de 10 mest wishlistede, kommer seks af dem fra studier under Xbox paraplyen, og syv af de 10 mest wishlistede spil kommer til Game Pass på lanceringsdagen. Hvis man kigger ned over listen, er der et par ting som umiddelbart springer lidt i øjnene, blandt andet at Indiana Jones and the Great Circle, Metal Gear Solid Delta og Star Wars Outlaws blot er de henholdsvis 13., 14. og 16. mest wishlistede spil - og at State of Decay 3 og S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl blot ligger som nummer 23 og 24.

Det er dog i den forbindelse værd at nævne, at disse spil forud for denne trackede periode allerede var wishlisted flere steder, da de var blevet annonceret tidligere.

Af mere positive ting, er det interessant at se, som nævnt tidligere, at Clair Obscur: Expedition 33 fra et lille team på lidt over 30 personer er det 6. mest wishlistede og at indie-spillene Mixtape fra Annapurna er nummer 15 og at Neva fra Devolver er nummer 20.

Nedenfor kan du se de 25 mest wishlistede spil i perioden fra 30. maj til 12. juni.

1. Astro Bot (Sony)
2. Doom: The Dark Ages (Bethesda)
3. Gears of War: E-Day (Xbox)
4. Perfect Dark (Xbox)
5. Assassin's Creed Shadows (Ubisoft)
6. Clair Obscur: Expedition 33 (Kepler Interactive)
7. South of Midnight (Xbox)
8. Fable (Xbox)
9. Call of Duty: Black Ops 6 (Activision Blizzard)
10. Dragon Age: The Veilguard (EA)
11. Lego Horizon Adventures (Sony)
12. Life Is Strange: Double Exposure (Square Enix)
13. Indiana Jones and the Great Circle (Bethesda)
14. Metal Gear Solid Delta (Konami)
15. Mixtape (Annapurna Interactive)
16. Star Wars Outlaws (Ubisoft)
17. Wuchang: Fallen Feathers (505 Games)
18. Avowed (Xbox)
19. Black Myth: Wukong (Game Science)
20. Neva (Devolver Digital)
21. Flintlock: The Siege of Dawn (Kepler Interactive)
22. Atomfall (Rebellion)
23. State of Decay 3 (Xbox)
24. Stalker 2 (GSC Gameworld)
25. Monster Hunter Wilds (Capcom)

Astro Bot er det mest wishlistede spil efter Summer Game Fest


Indlæser mere indhold