Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Asus ProArt PZ13

Asus leverer en slående laptop, der vitterligt har en IP-certificering mod vand.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Et af hovedproblemerne for "creators" er tilsyneladende et reelt alternativ, der ikke koster 30-40.000 kroner, men stadig kan alt, hvad man forventer af en moderne bærbar, har lang batterilevetid og en solid skærm med høj farvekorrekthed.

Løsningen er for Asus deres Proart PZ13. Den er "militærtestet" og har en IP52-rating. Lidt sjov formulering, for i fodnoterne indrømmer de direkte, at det at man lever op til MIL-STD-810H-standarden på ingen måde er det samme som egnethed til netop militærbrug, der måske lidt overraskende er kendt for at stille lidt større krav til robusthed og evne til at blive betjent med fingre, der er våde, påført mudder eller slam. "Jeg sværger, det er militær, Terkel." Den kan dog fungere i ned til 30 minusgrader, men grundet det ekstremt ustabile og ofte manglende vintervejr her i landet har jeg ikke kunnet afprøve påstanden.

Den har en OLED-skærm med touchfunktion og bliver drevet af Snapdragon X Plus-platformen, der er mest kendt for at bruge en NPU, og der er da også 45 TOPS at gøre godt med til dem, der bruger meget AI i deres arbejde. Nu er vi ikke de store eksperter på redaktionen - men det synes at være generel standard, at en 40 TOPS NPU er et absolut minimum for at bruge selv det mest basale AI til professionel brug, og at grafikkort, der understøtter dette, ligger på +25x dette tal. Til sammenligning ligger Apples M4-chip dog på sølle 38 TOPS - så det er på ingen måde, fordi det er en svag platform. Microsoft CoPilot får du også med, og nej, vi kommer aldrig til at bruge det mærkelige og lange fulde navn for det her. Til gengæld larmer den altså en del, når den presses; vi målte 44 dB.

Dette er en annonce:
Asus ProArt PZ13

Det er vildt lækkert, at lysstyrke og farver kan autojusteres ift. omgivelserne - men sådan en smart feature er lidt ligegyldig, når der kun understøttes 60Hz.

Til gengæld er der så en Asus Pen, nyeste version 2.0, og både SD- og micro-SD-port. Der er 16 GB LPDDR5X-hukommelse og 1 TB lagerplads med.

Det hele er lavet som en 13" tablet med kickstand. Vi snakker 16:10-format og 3K, men selvom der er 0,2 ms responstid, så er opdateringshastigheden kun 60Hz. Det er lidt mærkeligt, når næsten alle andre af Asus' OLED-skærme er 120Hz - men de 100% DCI-P3 beholder man dog.
For en gangs skyld er det nemt med prisen; der findes én model, og den koster 10.790 kroner. Det er liiiidt til den dyre side, og man er ikke i tvivl om, at det er til forretningsbrug. Lyden er fin til samtaler, men alt ud over det er ret ringe.

Dette er en annonce:

En god detalje er webcammet - det er kun 1080p, men det er faktisk godt, selvom det kun er 5 MP, og på fronten er der et mere med 13 MP. Tastaturet blev jeg dog aldrig helt gode venner med - kort vandring og piletaster, der er lavet til mus.

Asus ProArt PZ13

Batteriet på kun 70 Whr skræmte mig en del, men det holdt snildt +18 timer - dog vil man ved hård belastning nok have svært ved at komme over tre timer. Det havde vi i hvert fald.
Ydredelen er solid, og det her er meget klart lavet til at redigere og arbejde on-the-go. Så jeg har svært ved at forstå, at man ikke har smidt et kraftigere batteri og et 5G-modem i den. En næsten farvekorrekt skærm og mange tilslutninger kompenserer dog for dette. Og så findes der en kraftigere version af CPU'en, som havde givet mere mening.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Asus ProArt PZ13

Asus ProArt PZ13

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Asus leverer en slående laptop, der vitterligt har en IP-certificering mod vand.



Indlæser mere indhold