Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Asus ROG løfter sløret for nye OLED-skærme ved CES

OLED-skærme bliver snart den nye standard, tilsyneladende.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 10 januar 2024

Selvom at IPS-panelteknologi i relativt lang tid har været standarden blandt konkurrencedygtige gaming-skærme, så synes det snart at blive OLED der er den nye standard. Om ikke andet er det væltet ind med nye OLED-skærme fra de mest etablerede producenter ved CES.

Asus har blandt andet løftet sløret for en række nye ROG-modeller, deriblandt 39" ROG Swift OLED PG39WCDM, 32" PG32UCDP, og 27" PG27AQDP OLED.

Førstnævnte er en 39 tommer 1440p 240Hz 800R-kurvet OLED-skærm, som byder på en KVM switch, USB 3.2, DisplayPort 1.4, HDMI 2.1, USB-C med 90W PD og meget, meget mere.

Desuden er Asus meget stolte af den 32 tommer store PG32UCDP, fordi det angiveligt er den første monitor nogensinde med "dual-mode gaming", altså at den kan skifte mellem 4K/240Hz og 1080p/480Hz på stedet.

Du kan se billeder herunder.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.