Skip to main content
Gamereactor Hardware Asus ROG Zephyrus G15
Hardware

Asus ROG Zephyrus G15

Asus gør det igen. Den nye G15 er mildest talt genial.
Magnus Groth-Andersen 10 april 2021

Sidste år var der ret så stor fanfare omkring særligt én bærbar, og det var Asus ROG G14. Præcis hvorfor skyldes at en række forskellige konvergerende teknologier blev samlet i denne ene maskine, hvor af det primære højdepunkt var brugen af AMD's Ryzen 4000-serie CPU'er, chips der viste sig at give markant bedre batterilevetid, og tillod fleste hestekræfter i en mere beskeden, og lettere, indpakning.

Vi sagde dengang at Asus vendte branchen på hovedet, og de endte da også med at sælge et utal af dem, og kunderne lader til at være ganske tilfredse. Så nu er det tid til den unægtelige, uomtvistelige opfølger, men her taler vi ikke om den nye, opdaterede G14, men Asus ROG G15, en større udgave af selvsamme koncept, der dog igen minder os om, at vi går en særdeles lys tid i møde.

Vi starter med det ydre. Det er vigtigt at slå fast, at selvom ROG G15 faktisk er plastik, eller i hvert fald er meget af den ydre krop, så føles det som en lækker, dyr maskine. Selve låget er ikke helt stift, men hele enheden oser af robust konstruktion, og der er tydeligvis små detaljer her, som mange vil sætte pris på. Det er en fingeraftrykslæser i tændknappen, lettilgængelige medieknapper, et gigantisk trackpad af glas, et responsivt tastatur og et solidt udvalg af porte.

Jo, meget af det her er at forvente, men på gaming-bærbarer har producenterne med at glemme det basale i en jagt på højere ydeevne. Asus har ikke glemt noget, lader det til. Altså udover webcamet, der er blevet udeladt helt, en beslutning der på et andet tidspunkt nok var tilforladeligt, men som i disse tider ser lidt... skidt ud.

Selvom den er robust, er udstyret med effektive køleløsninger (dem kommer vi til), og kan byde på op til et RTX 3070 (det kommer vi også til), så vejer hele herligheden omkring de 1.5 kilo, som i sig selv er uhyre imponerende. Den er vitterligt lettere end mange 13-14 tommer maskiner vi har haft til test i løbet af det seneste stykke tid, og dette er er uden at føles billig overhovedet.

Selve panelet er endnu et gigantisk højdepunkt. Hvorimod man er vant til at ofre visse teknologier, for at få adgang til andre, så har Asus tydeligvis ønsket at give os hele pakken her. Displayet på testenheden er et 2560x1440 IPS-level panel med AMD FreeSync, 3ms respons, 165Hz og en DCI-P3-farvegengivelse på 100%. Det er praktisk talt hele ønskelisten krydset af og mere til. Samtidig viste vores egne tests en lysstyrke på over 300 NITS. Jo, det er stadig et mat display, men det er vildt imponerende at se en maskine så alsidig, både til spil - og til alt det andet man skal bruge sådan en fætter til.

Indvendig har vores testeksemplar følgende specifikationer:

Ryzen 9 5900HS
RTX 3070 (i mobilversion med boost op til 1390MHz ved 80 watt)
32GB DDR4-3200MHz RAM
1TB M.2 NVMe SSD

Til sammenligning har vi resultater fra en Lenovo Legion 7, den sidste Razer Blade 15 og MSI's GS66. Det skal siges der ikke er en helt tilsvarende maskine med RTX 30-serie kort og den nyeste generation af AMD's Ryzen CPU'er.
Cinebench R15 Single-Core:
Asus ROG Zephyrus G15: 214
Lenovo Legion 7: 200
Razer Blade 15: 192
MSI GS66 Stealth: 184

Cinebench R15 Multi-Core:
Asus ROG Zephyrus G15: 2029
Lenovo Legion 7: 1699
Razer Blade 15: 1156
MSI GS66 Stealth: 1298

PCMark 10:
Asus ROG Zephyrus G15: 6908
Lenovo Legion 7: 6577
Razer Blade 15: 5101
MSI GS66 Stealth: 6188

3DMark FireStrike:
Asus ROG Zephyrus G15: 22378
Lenovo Legion 7: 21198
Razer Blade 15: 17845
MSI GS66 Stealth: 19445

3DMark Port Royale:
Asus ROG Zephyrus G15: 6322
Lenovo Legion 7: 6298
Razer Blade 15: 5784
MSI GS66 Stealth: 5945

3D Mark Time Spy:
Asus ROG Zephyrus G15: 10045
Lenovo Legion 7: 9893
Razer Blade 15: 8648
MSI GS66 Stealth: 8934

Battlefield V (1440p, Ultra, RT off):
Asus ROG Zephyrus G15: 110fps
Lenovo Legion 7: 100fps
Razer Blade 15: 87fps
MSI GS66 Stealth: 90fps

Cyberpunk 2077 (1440p, Ultra, RT off):
Asus ROG Zephyrus G15: 48fps
Lenovo Legion 7: 45fps
Razer Blade 15: 34fps
MSI GS66 Stealth: 37fps

Metro Exodus: (1440p, Ultra, RT off)
Asus ROG Zephyrus G15: 57fps
Lenovo Legion 7: 52fps
Razer Blade 15: 38fps
MSI GS66 Stealth: 44fps

Shadow of the Tomb Raider:
Asus ROG Zephyrus G15: 83fps
Lenovo Legion 7: 79fps
Razer Blade 15: 67fps
MSI GS66 Stealth: 70fps

Som det fremgår relativt tydeligt, så har det været svært for os at smide en eneste benchmark-test, om det er spil eller syntetisk af natur, hvor Zephyrus G15 ikke har vundet, og ret klart også. Alle de foretagede tests foregik på Turbo-indstillingen i Armory Crate-softwaren, og vi ramte til tider temperaturer midt i 90'erne, hvorimod GPU'en forblev relativt kølig på omtrent 75 grader stabilt.

Det skal dog siges, at larmen fra kølingen på Turbo er... ja, høj. Vi registrerede noget der lignede 45dB, og det gør at du faktisk har brug for hovedtelefoner for at spille ordentligt.

Men efter et fif fra nogle internationale kollegaer fandt vi dog ud af, at du faktisk kan spille i Silent Mode, begrænse dig til 60fps, og spille stort set alle alle store titler på 60fps.

Men alt det taget i betragtning, så er det svært at udtale sig alt for kritisk om ROG Zephyrus G15. Den er solidt bygget, har alle de porte man kunne ønske sig, byder på et glimrende tastatur og et stort trackpad, har solid indmad der i brede træk præsterer som ønsket, og det bedste af det hele? Den har holdt noget der ligner 10 timer på én opladning i Silent Mode.

Det er vitterligt den bærbar vi vil anbefale, hvis du gerne vil lave lidt af det hele, og til en pris på 16,000 for RTX 3070-modellen, så er den ikke engang vildt overprissat heller.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.