Skip to main content
Nyheder

Asus siger at de har set "high demand" på ROG Xbox Ally

Og forbrugere har været særligt interesserede i den dyrere X-model.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 14 november 2025

I midten af oktober var det endelig tid for Asus og Microsoft til at udgive ROG Xbox Ally - ofte beskrevet som en håndholdt Xbox. Vi anmeldte den og var overordnet set tilfredse, og heldigvis var de største kritikpunkter software-relaterede, hvilket betyder, at de langsomt men sikkert er ved at blive løst - håber vi.

Op til lanceringen kunne vi rapportere, at enheden var udsolgt mange steder, men siden da har vi ikke hørt så meget. Så hvordan går det egentlig ROG Xbox Ally? Asus har nu afleveret deres kvartalsrapport, og Niko Partners-analytiker Daniel Ahmad har gennemgået den. Via Bluesky skriver han nu, at Asus fortæller sine investorer, at "Xbox ROG Ally X handheld has seen high demand and is in short supply."

https://bsky.app/profile/zhugeex.com/post/3m5k5ocszd22z

Det lader til, at det primært er den dyrere X-model, der er i høj kurs, snarere end den mere prisvenlige S. Vi har ikke nogen konkrete salgstal, men Asus arbejder på at øge produktionen, så forhåbentlig bliver tilgængeligheden bedre i den nærmeste fremtid. Har du selv haft mulighed for at prøve ROG Xbox Ally - og hvad synes du om den?

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.