Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Asus Zenfone 11 Ultra

Asus går efter kunder med smag for større skærme, men går de for meget på kompromis?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Okay, lad os adressere elefanten i lokalet med det samme; selvom at dette specifikt er en "Ultra"-variant, så kunne noget tyde på at Asus fremadrettet vil dyste mere direkte med de centrale smartphone-giganter, flagskibene på markedet, ved at benytte sig af større skærme, selvom at et af de aspekter som mange lod til at elske ved den originale Zenfone-linje var at man kunne få flagskibsfeatures i en mindre formfaktor.

Men her er den altså, Zenfone 11 Ultra, Asus' store play imod de etablerede giganter, og selvom at er værd at knibe en tåre for det måske sidste kompakte flagskib, så varsler denne telefon en ny æra, og Asus er allerede kommet glimrende fra start.

Okay, lad os starte pragmatisk, og slå fast at at vi får dobbelt SIM, Gorilla Glass Victus 2 foran samt aluminiumsramme, IP68-certificering, et batteri på 5500mAh, 65W trådet oplader, 15W trådløs opladning og 10W reverse. Der er stereohøjtaler og et hovedtelefonstik, en pålidelig fingeraftrykslæser under displayet WIFI 7 og Bluetooth 5.4. Med andre ord; det er her alt sammen, samtlige features du kunne forlange fra et flagskib i 2024.

Dette er en annonce:
Asus Zenfone 11 Ultra

Desuden har Asus taget en smule inspiration fra deres succesfulde ROG Phone-linje, og med det refererer jeg til en række kantede linjer, der skærer igennem den frostbehandlede glasryg, og som for alvor får telefonen til at skille sig ud. Den distinkte kamera "ø" lader ligeledes til at være inspireret af den, vi har set adskillige gange på ROG Phone, og det er ingen kritik. Det hele er smagfuldt implementeret og sammensat, og oser af overskud.

Okay, under kølerhjelmen er der ligeledes ikke sparet. Snapdragon 8 Gen 3, Adreno 750 GPU, op til 16GB RAM, op 512GB UFS 4.0 storage - det alt sammen komponenter fra øverste skuffe, og som regel resulterer det i en tårnhøj udbudspris. Prisen er også højere, det er den. 8890 kroner skal du betale for topmodellen med 16GB RAM, men direkte sammenlignet så er den mere aggressivt prissat end eksempelvis Pixel 8 Pro, der starter på 8499 for 128GB plads og 12GB RAM, og måske i særdeleshed en Samsung Galaxy S24 Ultra, der med 256GB plads står dig i cirka 11499.

Så dyrere end nogensinde før, ja, men Asus ved samtidig at prissætning er et af de punkter hvor de kan prikke til den etablerede status quo, og det gør de så sandelig også. Displayet er et LTPO AMOLED-panel i 1080x2400 og 144Hz. Det kan præstere 2500 NITS peak, måler 6.78 tommer og er flankeret af en lille ubetydelig hole punch, der huser et selfie-kamera på 32 megapixel. Nogle vil måske pege på 1080-opløsningen som værende undervældende, og det er da også Zenfone 11 Ultras primære svaghed, men stol på os når vi siger, at det ikke er noget man lægger mærke til i praksis, og takket være glimrende farvekalibrering, flot lysstyrke og silkeblød refresh-rate, så er det her blandt de bedre displays på markedet.

Dette er en annonce:
Asus Zenfone 11 Ultra

Heldigvis har Asus også fokuseret på at tilbyde et solidt kamerasystem. Drop frygten om en åndssvag makrolinse på 2 megapixel. Her får du en 50 megapixel 24mm wide med gimbal OIS, en 32 megapixel telefotolinse, der godt nok kun tilbyder 3x optisk zoom, og til sidst en 120 grader 13 megapixel ultrawide. Der tilbydes 8K-optagelser i 24fps, eller 720p/480fps med gyro-EIS til timelapses og deslige.

Er der ankepunkter? Ja, det er der da. Hvis man gerne vil danse med de tunge drenge, så er det netop granulære gennemgange af produktets features man må acceptere, og her tilbydes der, igen, "bare" 1080p, "bare" 3x optisk zoom og det at de har droppet den polymer-baserede stoflignende bagside fra Zenfone-linjen til fordel for frostbehandlet glas betyder at Asus har tabt lidt af den identitet der separerede Zenfones fra resten af feltet.

Når det så er sagt, så er billederne ret fine, dog ikke på Pixel-, Samsung-, eller iPhone-niveau, ydeevnen er fortrinlig, Asus' Android-skin er helt og aldeles clean, og displayet er ret fantastisk, selv med den lavere opløsning. Med alt det for øje, så fortsætter Asus med at producere bundsolide smartphones.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold