Skip to main content
Gamereactor Nyheder Golden Tee Arcade Classics
Nyheder

Atari annoncerer Golden Tee Arcade Classics til konsollerne og PC

De klassiske arkadespil kommer nu hjem i stuerne.
Palle Havshøi-Jensen 18 juni 2025

Atari har annonceret Golden Tee Arcade Classics, en samling med 8 klassiske arkade sportsspil, og det udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC via Steam og GOG den 17. juli.

En fysisk udgave til PlayStation 5 og Nintendo Switch kommer den 24. oktober.

Golden Tee er verdens mest spillede golfspil og der er i alt udkommet lige knap 50 spil i serien fra slutningen af 1980'erne og frem til nu. Golden Tee Arcade Classics indeholder seks klassiske Golden Tee golfspil samt to bonusspil, nemlig ShuffleShot og World Class Bowling.

Følgende spil er med i Golden Tee Arcade Classics:
Golden Tee 3D Golf (1995)
Golden Tee '97 (1996)
Golden Tee '98 (1997)
Golden Tee '99 (1998)
Golden Tee 2K (1999)
Golden Tee Classic (2001)
ShuffleShot (1997)
World Class Bowling (1997)

Spillene fremstår som de gjorde i arkade-hallerne tilbage i slutningen af 1990'erne, men er blevet opdateret med practice modes, ny styring, mulligans, turn-based multiplayer og andre ting.

Du kan se den første gameplay trailer til Golden Tee Arcade Classics nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.