Årets tredje major i Call of Duty League 2021 er nu ovre, og vinderen blev Atlanta Faze, der besejrede New York Subliners med 5-2.
Atlanta Faze har været i alle årets tre store finaler, og vandt endda den første med 5-2 over Dallas Empire. Den anden finale endte med et nederlag til Toronto Ultra på 5-3, men i weekenden stod de altså igen øverst på skamlen.
Den næste store turnering for Faze og de andre hold er Stage 4 majoren. Call of Duty League har endnu ikke meldt ud, hvornår denne vil finde sted, men det bliver i hvert fald spændende at se, om Atlanta Faze kan forsætte deres forrygende form til den tid.