Atomic Heart dukkede tidligere på året ud af det blå, og har for alvor ramt en nerve hos et bredt publikum, der venter tålmodigt på det næste Bioshock. Spillet tager nemlig megen inspiration fra Ken Levines spil, og blander det med koldkrigsæstetik og bizarre fjender.
Der er lagt op til lidt af et brag, og udvikleren Mundfish har nu afsløret præcis hvornår vi skal forvente at kunne sætte tænderne i det. Det har nemlig åbnet for forudbestillinger på deres hjemmeside, og gør man netop det får nan adgang til en særlig beta-version.
Denne beta-version står til at ankomme i fjerde kvartal af 2019, altså fra d. 1 oktober til d. 31 december. Hele spillet vil desuden koste $30 hvis man forudbestiller - halv pris end når det ankommer på butikshylderne.
Er du endnu ikke overbevist, eller ved du ikke hvad der er tale om, så kan du se en fed trailer herunder.
