For nylig kunne udvikleren Mundfish endelig fremvise nyt gameplay fra det spændende Atomic Heart, der lader til at være en ambitiøs Bioshock-lignende oplevelse i et forladt sovejtisk forskningsanlæg fyldt med robotter og monstre.
Spillet har været undervejs i noget tid nu, men nu står vi for foden af en ny konsolgeneration, så hvad er egentlig planen? Ja, det lader til at Mundfish nu vil udgive på Xbox Series X og PlayStation 5 i stedet for. I et interview med IGN bekræfter de udviklingen til next-gen, og fortæller desuden lidt om hvordan de udnytter teknologien.
"Our game will have no loading screens due to [the] fast SSD. Next-gen hardware also provides an exclusive opportunity to fulfill our artistic vision and deliver our game with stunning visuals with no downgrading, which was absolutely essential for current gen."
Du kan se den seneste gameplay-demonstration herunder.
