Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Avatar: The Way of Water får også Lego-behandlingen

De fire nye Lego-sæt kommer i handlen til oktober.
Jakob Hansen 23 juli 2022

Med tanke på at originalen fra 2009 blev den mest indbringende film nogensinde, så bliver Avatar: The Way of Water utvivlsomt en af årets største film, når den får premiere til december.

Derfor er det heller ikke overraskende, at vi allerede nu begynder at se flere produkter baseret på den kommende film, og nu vil Lego også være med på legen. I forbindelse med San Diego Comic Con har den danske legetøjsfabrikant afsløret fire nye sæt, der tager udgangspunkt i det magiske univers på planeten Pandora.

Det drejer sig om følgende sæt med de vejledende udsalgspriser angivet i amerikanske dollars.

  • Neytiri & Thanator vs. AMP Suit Quaritch - $39.99
  • Jake & Neytiri's First Banshee Flight - $59.99
  • Floating Mountains: Site 26 & RDA Samson - $89.99
  • Jake Sully & his Avatar - $19.99

De nye Lego-sæt kommer i handlen fra den 1. oktober.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.