Det er ingen hemmelighed, at Avatar: The Way of Water har et massivt budget. Vi har ikke fået nogen officielle tal, men der er rygter om, at der anvendes $250 millioner dollars alene til produktionsomkostningerne.
Da instruktør James Cameron for nyligt blev spurgt af GQ Magazine om hvor dyr filmen er, lød svaret "very fucking [expensive]".
I samme interview afslører Cameron, at Avatar: The Way of Water skal indtjene svimlende 2 milliarder dollars for overhovedet at være profitabel, og kalder filmen "the worst business case in movie history."
"You have to be the third or fourth highest-grossing film in history. That's your threshold. That's your break even," lyder det fra Cameron.
Det lyder som en opgave, der ville give de fleste instruktører sved på panden. Men da Cameron selv står bag to af de tre mest indbringende film i historien - den originale Avatar (1) og Titanic (3) - er den australske instruktør sprængfyldt med selvtillid:
"Now I'm like, if I can make a business case to spend a billion dollars on a movie, I will fucking do it. Do you want to know why? Because we don't put it all on a pile and light it on fire. We give it to people."
Avatar: The Way of Water får premiere i de danske biografer den 14. december. En tredje Avatar-film er allerede planlagt til at udkomme i løbet af 2024.
https://www.gq.com/story/james-cameron-profile-men-of-the-year-2022