Skip to main content
Nyheder

Avengers: The Kang Dynasty har mistet sin instruktør

Shang-Chi's Destin Daniel Cretton træder tilbage fra tjansen.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 17 november 2023

Marvel befinder sig i ret store problemer. En ting er hver enkelt films potentiale til at omsætte for det forventede beløb i biograferne, en anden er den sammenhængende plan der afhænger ret meget af Kang-skuespiller Jonathan Majors.

Midt i alt dette har den første Avengers-film siden Avengers: Endgame, Avengers: The Kang Dynasty, nu mistet sin instruktør. Deadline kan nemlig bekræfte at instruktøren bag Shang-Chi, der i øvrigt blevet taget ekstremt godt imod, Destin Daniel Cretton, har trukket sig fra tjansen.

Det sker dog hverken fordi manuskriptet ikke er godt nok, eller at der er kreative uoverensstemmelser, men angiveligt snarere grundet planlægningsvanskeligheder. Cretton skal stadig instruere Wonder Man-serien på Disney+, og skal desuden også udvikle en direkte efterfølger til Shang-Chi.

Så mon ikke at lige præcis denne ændring er god nok? Spørgsmålet er så bare hvem der skal instruere den meget, meget ventede film, der lander d. 1 maj 2026.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.