Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Bærbare computere med RTX-kort kommer i handlen snart

Som bekendt foregår CES-messen i Las Vegas lige nu, og allerede har Nvidia løftet sløret for det lidt billigere GeForce RTX 2060-grafikkort. Men det er ikke alt - vi kommer snart til at se…
Kim Olsen 9 januar 2019

Som bekendt foregår CES-messen i Las Vegas lige nu, og allerede har Nvidia løftet sløret for det lidt billigere GeForce RTX 2060-grafikkort. Men det er ikke alt - vi kommer snart til at se bærbare med RTX-kort også. Nvidia har afsløret via deres Det kommer så at sige direkte fra kilden. hjemmeside, at de senere på måneden udgiver såkaldte Max-Q-udgaver af kortene, som let kan bruges i slankere bærbare chassiser.

Det var forventet at der med Nvidias 20-serie også ville komme nye grafikkort i de fleste laptops, og CES har vist sig at være den optimale måde at gøre det på. Ikke mindre end 40 nye bærbare med RTX-grafikkort bliver sendt på markedet i nærmeste fremtid, heraf 17 med Max-Q-udgaven, primært i bærbare med fokus på strømforbrug, varme og vægt. Så må vi bare håber at der snart kommer nogle flere titler med understøttelse af Ray Tracing.

Begge versioner har dog TU104 chippen der også er at finde i det normale grafikkort til stationære computere, men rygterne vil vide at der er hele to variationer af Max-Q-kortet, og hver version kan så igen have flere forskellige core clock-hastigheder. Det må derfor forventes at computere med relativt ens specifikationer kan give forskellige præstationer, og at støj aldrig kommer over 40dB da det er målet fra Nvidia. Dog kan vi her på Gamereactor godt frygte for varmen i ikke-Max-Q-udgaven da det normale mobile RTX 2080-kort bruger næsten dobbelt så meget strøm som det mindste Max-Q-kort.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.