Baldur's Gate III blev afsløret under Googles originale Stadia-afsløring ved GDC-messen for omtrent et år siden, og udover en enkelt udviklerdagbog har vi intet hørt omkring spillet. Men dette står langt om længe til at ændre sig, da vi nu ved at et officielt livestream der har til formål at vise os gameplay fra spillet snart sparkes i gang.
Larian Studios har afsløret via en video, som du kan se herunder, at kl. 21:30 dansk tid d. 27 februar under PAX East-messen, der vil de løfte sløret for gameplay fra spillet.
Desuden fortæller de i videoen at over 350 mennesker arbejder på projektet, og at det benytter "new technology and pipelines". Selv kalder de det et "truly next-generation RPG," så ambitionsniveauet fejler ikke noget.
Glæder du dig?
