Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ball x Pit
Nyheder

Ball x Pit kommer til Nintendo Switch 2 i morgen

En af årets store indie-overraskelser er nu også klar til Nintendo Switch 2.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 26 oktober 2025

Ball x Pit har rundet 400.000 solgte eksemplarer den første uge - på trods af, at det også er ude på Game Pass. Det er ikke helt skidt, for et ukendt indie-spil.

Ball x Pit udkom på Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch, PC, MacOS og altså også på Game Pass den 15. oktober - og nu kommer det altså også til Nintendo Switch 2. Faktisk allerede i morgen.

Ball x Pit er et af de spil, som er svære at beskrive uden først at have haft det i hænderne, men det har taget alle med storm og man har set beskrivelser som "2025's svar på Balatro" rundt omkring på de sociale medier.

Spillet udgives af Devolver Digital og er udviklet af indie-udvikleren Kenny Sun fra New York. Selv beskriver Devolver Digital og Kenny Sun spillet som et "brick-breaking, ball-fusing, base-building survival roguelite" - og det lyder som en ganske interssant blanding.

Ball x Pit udkommer på Nintendo Switch 2 den 28. oktober - det er allerede ude på Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch, PC, MacOS og på Game Pass.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.