Skip to main content
Gamereactor Nyheder Infamous: Second Son
Nyheder

Ballonstjælende gorillaer skulle have været hovedfjenden i Infamous

Det kommende Infamous: Second Son er utvivlsomt et af de meste ventede spil til PlayStation 4, og det er ikke så svært at forstå hvis man har prøvet de to forrige spil i serien.…
Thomas Blichfeldt 14 marts 2014

Det kommende Infamous: Second Son er utvivlsomt et af de meste ventede spil til PlayStation 4, og det er ikke så svært at forstå hvis man har prøvet de to forrige spil i serien. Men i et nyt interview med Gamespot fortæller udviklerens Chris Zimmerman, at serien faktisk startede ud som noget helt andet.

Således var den oprindelige ide at lave et spil der mindede om Nintendos fredsommelige Animal Crossing, men hvor man gennem sin superhelt skulle kunne påvirke den konstant forandrende verden. De mange sociale aspekter fra Animal Crossing skulle således også have fundet vej til Infamous, og faktisk nåede udvikleren at arbejde på projektet i et års tid inden den retning blev droppet.

Den måske sjoveste detalje om det daværende projekt var dog, at hovedfjenden skulle have været en bande af lilla gorillaer som havde for vane at sjæle balloner - den lader vi stå for sig selv.

Hvorvidt de ballonstjælende gorillaer har fundet vej til Infamous: Second Son eller ej, vil du måske kunne læse i vores kommende anmeldelse af spillet.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.