Det er altid rart at se spilmediet nævnt i en positiv sammenhæng i det offentlige rum, og vi er sikre på at CD Projekt Red var ganske godt tilfredse efter den amerikanske præsidents sidste besøg i Polen. Her nævnte Barack Obama nemlig The Witcher under et besøg.
Præsidenten udtalte at han havde fået spillet af den polske premierminister i gave, og at selvom han ikke var den store gamer, så var han klar over, at spillet havde masser af fans verden over. Han udtalte yderligere at spillet var et godt eksempel på landets plads i den globale økonomi og en ode til arbejdsmoralen hos det polske folk.
Talen kan ses her.
Det må man sige er god PR.
