Udvikleren Bulkhead Interactive har længe sagt at de har store planer for Battalion 1944's eSportspotentiale, og alt tyder nu på at det så sandelig ikke var en underdrivelse. Spillet er netop udkommet via Steam Early Access, og allerede nu er spillets første eSportsbegivenhed planlagt.
Denne hedder The Blitzkrieg Open Championship LAN Tournament, og den kommer til at løbe af stablen imellem d. 30 marts og d. 2 april ved Insomnia62, der er Englands største, åbne spilfestival.
Indtil videre er præmiepuljen et relativt beskedent beløb på 100.000 danske kroner, hvoraf halvdelen går direkte til vinderen, men det er et stort første skridt.