
Battlefield 1 har, ligesom den øvrige del af serien, primært fokuseret på store slag med mange spillere, men en ny spiltype blev fremvist på Gamescom, der får hevet spillerantallet drastisk ned.
Den nye spiltype, der har navnet Incursions, har nemlig kun fem mand på hvert hold. Det vides endnu ikke hvornår den udkommer, da den lige nu er i lukket alpha-test, men det er muligt at skrive sig op til at være med i testen af den nye spiltype her. Bemærk, at det kun er PC-udgaven der kan testes.
Se traileren for den nye spiltype herunder.