Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield 3
Nyheder

Battlefield 3 også godt på PC

DICE lover ikke at lade PC-folk i stikken
Rasmus Lund-Hansen 22 oktober 2010

Billede fra Battlefield: Bad Company 2

Det er ikke nogen hemmelighed at spilmarkedet på konsol er langt større end på PC, og mange PC-spillere føler ofte at udviklerne lader dem i stikken, og gør et halvfærdigt arbejde med PC-versionerne af deres spil.

Men det bliver ikke tilfældet med Battlefield 3, har DICE forsikret på deres forum. PC-versionen bliver mindst lige så god som konsol-udgaverne, skriver designer Alan Kerz på forummet.

I et længere indlæg går han i detaljer med hvordan særlig opmærksomhed på PC-versionen af Battlefield: Bad Company 2 gjorde spillet bedre på alle platforme, og hvordan PC- og konsolspilleres forventninger er anderledes.

"Det er for tidligt at tale om specifikke detaljer i BF3", skriver han. "Men det er aldrig for tidligt at anerkende, at PC-spillere frygter at BF3 vil blive 'konsoliseret'. PC-spil lever i bedste velgående, det har BFBC2 bevist, og ingen hos DICE eller EA sige tallene imod. Battlefield 3 har brug for særlig opmærksomhed på PC, og jeg har tænkt mig at give det den opmærksomhed, for både traditioner og vores community kræver det".

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.