Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield 6
Nyheder

Battlefield 6 rundede en halv million samtidige spillere på Steam her i weekenden

Mere end 870.000 mennesker så med på samme tid på Twitch, da Early Access blev åbnet.
Palle Havshøi-Jensen 11 august 2025

Man får lyst til at sige, at "Battlefield er tilbage". Efter det skuffende Battlefield 2042, har Electronic Arts og Battlefield Studios taget skeen i den anden hånd og har tydeligvis kigget på, hvad der gjorde de forrige spil så populære.

Det lader i hvert fald til, at Battlefield 6 rammer ned i noget af det, som fans har ventet på i flere år nu. Allerede inden betaen gik live i lørdags, rundede den mere end 334.000 samtidige spillere på Steam via forskellige Early Access adgange.

Lørdag aften kl. 22.00 dansk tid, peakede det hele med 521.079 samtidige spillere på Steam - og oven i dette, kan man så lægge det ukendte antal spillere, der også spillede på Xbox Series X/S og PlayStation 5. Søndag aften ved samme tid, ramte spillet knap 479.000 spillere på Steam.

Allerede torsdag i sidste uge, da Early Access-adgangen åbnede, var interessen som sagt stor - og det kan man se på Twitch, hvor mere end 873.000 så med på de mere end 8.500 streams, der streamede Battlefield 6.

Der er nu pause i betaen de kommende dage, hvor Battlefield Studios formentlig vil analysere massevis af data fra de sidste fire dage, inden anden del af den åbne beta skydes i gang på torsdag og frem til og med søndag i denne uge.

Battlefield 6 udkommer på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 10. oktober.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.