Skip to main content
Nyheder

Battlefield-udvikler driller Call of Duty: Infinite Warfare

Drilleri i spilbranchen er ganske almindeligt, og det er selvfølgelig helt normalt at udviklere på tværs af hele branchen ser med når nye projekter afsløres. Battlefield-serien og Call of Duty-serien har længe kæmpet om…

Drilleri i spilbranchen er ganske almindeligt, og det er selvfølgelig helt normalt at udviklere på tværs af hele branchen ser med når nye projekter afsløres. Battlefield-serien og Call of Duty-serien har længe kæmpet om skydespilsfolkets gunst, og nu har én af de ansatte hos Battlefield-udvikleren DICE udtalt sig lidt om den nye trailer for Call of Duty: Infinite Warfare.

Han hedder Roland Smedberg og er video- og medieklipper hos DICE, og oven på traileren delte han sine tanker via Twitter. Disse beskeder blev dog hurtigt slettet, men PlayStation Lifestyle fik heldigvis taget en række billeder, så drillerierne er blevet foreviggjort på dette billede:

Da han originalt skrev på Twitter affødte hans stærke holdninger en masse reaktioner, så én besked blev hurtigt til flere.

Efter en række kritiske besvarelser måtte Smedberg præciserer hvorfor han synes at grafikken i traileren er undervældende, og den begrundelse kan du se lige her:

I overmorgen bliver det næste kapitel i Battlefield-serien formelt afsløret med en ny trailer, og den påstår Smedberg vil knuse internettet. Vi får se.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.