Skip to main content
Gamereactor Nyheder Bayonetta 3
Nyheder

Bayonetta 3 fylder 15 GB på Nintendo Switch

Der bliver tale om et af konsollens største spil.
Jakob Hansen 18 juli 2022

Bayonetta 3 tegner til at blive endnu et storslået kapitel i den populære serie, og udvikleren PlatinumGames har tilsyneladende sat mange ressourcer af til at levere et brag af et actionspil.

Spillets officielle side på Nintendo eShop er nu blevet opdateret med lanceringsinformation, og her afsløres blandt andet filstørrelsen.

15 GB kommer Bayonetta 3 til at fylde, hvilket er i den høje ende, når det kommer til filstørrelser på Nintendo Switch. Til sammenligning fylder The Witcher 3: Wild Hunt 14,5 GB, mens Bayonetta 2 kræver 12,4 GB.

Vurderet ud fra spillets beskrivelse lyder det da også til, at vi denne gang sendes ud på en længere rejse med stor variation:

"Fight your way through the streets of Tokyo, the mountains of China, and many other locales! Along the way you'll meet a virtual coven of Bayonettas, each more fabulous than the last. You'll also slash and slay as Viola, a feisty witch in training who fights with a sword and a capricious companion, the demon Cheshire."

Bayonetta 3 udkommer den 28. oktober.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.