Da EA Sports annoncerede "The Journey" som deres nye store feature i FIFA 17, undrede nogen sig over, hvorvidt det ville komme til at erstatte den klassiske Be a Pro-del. Den sidstnævnte er en del, der har været med i FIFA i mange år efterhånden, hvor du kan lave en spiller selv og forsøge at få en karriere stablet på benene med ham - dog uden nogen ekstra dramatiske effekter. The Journey har nemlig en del tilfælles med Be a Pro, eftersom det også lader spilleren opleve kampen for at gøre karriere indenfor fodbold for en ung, håbefuld fodboldspiller - denne del indeholder dog en del mere narrativ og flere dramatiske scener.
Vi talte med FIFA 17's creative director, Matthew Prior, som dog bekræftede, at The Journey ikke kommer til at erstatte Be a Pro. De to dele vil leve i fordragelighed ved siden af hinanden:
"You are locked to the character of Alex Hunter in The Journey, and the reason we did that is we wanted to maintain the immersion and the visual fidelity we could only really do with a locked character. If you want to creater a player we still have Be a Pro player mode, The Journey is not a means to replace it."
Det er et lille udklip af det gode interview med Matthew Prior, som du kan se lige her: