Skip to main content
Gamereactor Nyheder Conker: Live & Reloaded
Nyheder

Behårede screens fra Conker: Live & Reloaded

Rare's lille behårede og meget fordrukne egern er snart tilbage i en ny og forbedret udgave på Xbox. Det ellers fænomenale spil, Conker's Bad Fur Day, fik ikke den fortjente succes på Nintendo 64,…
Jesper Nielsen 11 august 2004

Rare's lille behårede og meget fordrukne egern er snart tilbage i en ny og forbedret udgave på Xbox. Det ellers fænomenale spil, Conker's Bad Fur Day, fik ikke den fortjente succes på Nintendo 64, hvor det udkom i konsollens sidste dage, og konsollens store mindreårige publikum havde ikke adgang til spillet, som var M-rated. Så da Microsoft købte Rare blev de enige om at give Conker en genfødsel på Xbox, som nok ville have en tand flere potentielle kunder.

Conker: Live & Reloaded er blevet resultatet, og det betyder kort sagt, at singleplayer delen fra Bad Fur Day er intakt, dog med stærkt forbedret grafik og lyd samt små ændringer her og der. Multiplayer delen er til gengæld fuldstændig ny, hvor der er lagt fokus på online aspektet. Her vil vi se storstilede kampe mellem egern-kompagniet og de onde Tediz udkæmpet i enten WW2- eller fremtids-omgivelser.

Lækkert ser spillet i hvert fald ud, og vi kan ikke vente med at få fingrene i det. Vi har modtaget en blanding singleplayer og multiplayer screens, som i da ikke skal snydes for!

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.