Cyberpunk 2077 er et ret hårdkogt rollespil, så meget står efterhånden klart, og CD Projekt RED har også slået fast ved at utal af lejligheder, at du bliver præsenteret for en lang, lang række valg i spillet, lige fra hvem du vil være til hvordan du vil agere overfor andre.
Dette, ved vi nu med sikkerhed, vil kulminere i adskillige slutninger baseret på de valg du træffer. I et interview med YongYea svarer spillets Quest Director Mateusz Tomaszkiewicz kort "yes" til spørgsmålet om hvorvidt spillet har flere slutninger.
Desværre er der ikke mere information end det, og det får vi nok heller ikke før selve lanceringen.
Nogle af disse beslutninger er dog til stede i sidste års demo, og den kan du se herunder.
