Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Bekræftet: Disney køber Fox for $52 milliarder

Disney ejer i forvejen Pixar, Lucasarts og Marvel, men ifølge en række rygter fra tonsvis af kilder de sidste par uger har virksomheden stadig vokseværk, og har ledt efter en måde at ekspandere på.…
Magnus Groth-Andersen 15 december 2017

Disney ejer i forvejen Pixar, Lucasarts og Marvel, men ifølge en række rygter fra tonsvis af kilder de sidste par uger har virksomheden stadig vokseværk, og har ledt efter en måde at ekspandere på. Netop derfor har de siddet i forhandler med en anden multimediegigant, Fox, i en længere periode, og nu er det endelig blevet bekræftet - Disney køber Fox i én af de største transaktioner i multimediehistorien for $52 milliarder.

Denne aftale, hvis altså flere regulerende kræfter godkender den, repræsenterer Disneys mest ambitiøse handel til dato, og indeholder ikke bare de åbenlyse rettigheder til populære filmserier som X-Men, Deadpool, Avatar og Alien. L.A. Times rapporterer desuden, at Disney står til at overtage hele filmbranchen, altså 20th Century Fox, men også Fox' 22 regionale sportskanaler i USA, kabelkanalerne FX og National Geographic, Fox' portefolie af internationale kanaler, samt en betragtelig portion af streamingtjenesten Hulu.

Aftalen efter lader ejeren Rupert Murdoch med bare Fox News Channel, Fox' Broadcast Network og en række aviser, altså bliver de hurtigt en meget lille virksomhed. Dog vil Murdoch-familien gå hen og blive de privatpersoner med den højeste aktieandel i Disney med 4.4%. Aftalen forventes først at lukke i 2019.

"We're honored and grateful that Rupert Murdoch has entrusted us with the future of businesses he spent a lifetime building, and we're excited about this extraordinary opportunity to significantly increase our portfolio of well-loved franchises and branded content to greatly enhance our growing direct-to-consumer offerings."

"The deal will also substantially expand our international reach, allowing us to offer world-class storytelling and innovative distribution platforms to more consumers in key markets around the world," siger Disney-chefen Bob Iger i en officiel meddelelse.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.