Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

BenQ GV50

BenQ leverer et af de mest brugervenlige produkter i mands minde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der var engang for ikke alt for længe siden et langt mere avanceret og omkostningsrigt stykke arbejde at anskaffe sig, installere og bruge en projektor. Det er det på sin vis stadig, men heldigvis har teknologisk udvikling ført med sig at der findes langt mere tilgængelige, alternative produkter på markedet, der gør det en helt del lettere at projektere et display på en lys overflade, og derigennem gnidningsfrit nyde et større billede uden at skulle have et fjernsyn stående.

HQ

Der går langt imellem min personlige berøring med projektorkategorien, men ligesom med Meta Quest 3 for nylig, som var min første VR-oplevelse længe, og som for alvor åbnede den her verden på ny for mig, så er det slående hvor simpelt det er at starte og bruge BenQ's GV50.

Den her projekter er først og fremmest på batteri, og kan afspille i noget der ligner 150 minutter, den vejer bare 2.4 kilo og det er selvom at der er en hæderlig indbygget højtaler og den er sågar skabt i samspil med Googles TV OS, så alle apps fungerer direkte fra projektoren, og skal hverken bruge HDMI eller Chromecast-tilslutning fra en telefon. Den virker som enkeltstående enhed, og når man roterer den cirkulære krop imod en relativt hvid overflade, og bruger den medhørende fjernbetjening så er det her en totalt gnidningsfri oplevelse, det er det virkelig.

BenQ GV50

Men okay, lad os lige tage et skridt tilbage, helt bogstaveligt talt, og undersøge om hvorvidt GV50's evne som projektor er tilpas tilfredsstillende. Det er en DLP-projektor der kan vise et billede på op til 120 tommer hvis du altså har tre meter til overfladen, eftersom dens throw ratio er 1.2. De billeder er i 1080p og projekteres via en ANSI lumens-lysstyrke på 500 NITS, som fungerer tilfredsstillende under relativt mørklagte omstændigheder. Vi har udelukkende testet ved at projektere et cirka 100 tommer billede op på loftet. Det her er sket i aftentimerne, og dermed under ret så ideelle forhold. Loftet hos os er en lettere knækket hvid, men hvid når alt kommer til alt, men i indstillingerne kan du faktisk justere overfladen du bruger til rød, grøn eller andre ret vilde farver. Om det gør en forskel er virkelig svært at vurdere, eftersom vi ikke har den slags overflader i vores hjem.

Dette er en annonce:

Udover det har BenQ en enkelt indstilling der autojusterer via automatisk keystone, digital zoom og repositionering baseret på overfladen, lysforholdene og en række andre faktorer. Den præsenterer 24-bit farver, og dækker hele 92% af Rec 709-farvespektrummet, men GV50 kan ikke helt undsige sig den drænede, farvematte fornemmelse i billedet der opstår - spørgsmålet er så bare om hvorvidt den tiltænkte forbruger er ligeglad eller ej.

BenQ GV50

Opsætning sker via Google, altså er det ligesom at opsætte en kæmpe Google Home-enhed. Det er faktisk lidt af et "tell", eftersom brugervenlighed og enkelthed synes at være altafgørende for forbrugerens forståelse af GV50. Jeg tænker derfor at den her projektor nærmest er designet for dem der ikke rigtig gider at have et fjernsyn, eller finder det befriende ikke at reservere plads til et gigantisk sort rektangel i soveværelset, eller i stuen. Med det som mål er GV50 helt og aldeles tilforladelig, og vi så eksempelvis store dele af den anden sæson af Severance, Forræder på TV2 og en lille film her og der på den her måde (Companion på Max kan anbefales). Begrænsningen på 1080p gør den uegnet til meget mere end den her slags casual brug, men via ret solide højtalere og en virkelig kompakt størrelse, så er det svært at finde en reel anke her.

Det skulle da være, at BenQ, for min skyld, godt kunne have sat et kilo ekstra til for at give os lidt længere batterilevetid. Vi oplevede ikke 150 minutter, men nok snarere 120 minutter, og i visse instanser er hele glæden ved GV50 at der ikke er behov for at sætte den til strøm et sted. Når det så er sagt, så er det her hæderligt og mere til, og kommer vi virkelig til sin ret idet den appellerer til dem der ikke går og venter på et godt tilbud på et LG G-whatever, men som ønsker stor nydelse og effekt uden at det skal fylde alverden.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold