Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

BestBuy afslører høj pris på Seagates Xbox Series X SSD

Xbox Series X har en særlig SSD-harddisk, men pladsen kan udvides takket være en aftale med Seagate, der er i fuld gang med at udvikle en SSD-udvidelse, men denne er endnu ikke blevet officielt…
Magnus Groth-Andersen 25 september 2020

Xbox Series X har en særlig SSD-harddisk, men pladsen kan udvides takket være en aftale med Seagate, der er i fuld gang med at udvikle en SSD-udvidelse, men denne er endnu ikke blevet officielt prissat. Denne skulle eftersigende udvide harddiskpladsen i Xbox Series X uden at introducere sløvere indlæsningshastigheder, men det lader til at den er dyr.

For nogle uger siden fløj der rygter om at den ville koste over $200, og noget kunne tyde på at den er god nok. Selvom Microsoft ikke direkte har udgivet en nyhed om sagen, så begynder BestBuy nu officielt at tage imod forudbestillinger på deres 1TB NVMe SSD, der passer proprietært ind i Xbox Series X-systemet.

Denne har fået en lanceringspris på $220, dog afventer vi danske priser på den. Dette kommer efter at adskillige australske butikskæder begyndte at tage imod forudbestillinger til nogenlunde samme pris, så den lader altså til at holde stik.

Dermed koster en SSD-udvidelse altså næsten halvdelen af selve konsollen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.