Skip to main content
Gamereactor Nyheder Starfield
Nyheder

Bethesda bruger tilfældig generering til at bygge verdenerne i Starfield og The Elder Scrolls VI

På et tidspunkt lod det til at "procedural generation", eller direkte oversat "tilfældig generering" af indhold i spil var vejen frem, da dette gjorde at spil kunne få en langt større indholdsmængde med langt…
Magnus Groth-Andersen 4 november 2020

På et tidspunkt lod det til at "procedural generation", eller direkte oversat "tilfældig generering" af indhold i spil var vejen frem, da dette gjorde at spil kunne få en langt større indholdsmængde med langt færre ressourcer. Dog er der opstået problemer med denne tilgang, blandt andet i No Man's Sky, og da også i Bethesda-spil som Fallout 4, hvor dele af missionerne var tilfældigt sammensat.

Men tilfældig generering er stadig en metode Bethesda har i sinde at benytte sig af. For nylig talte Todd Howard om Starfield og The Elder Scrolls VI under præsentation ved Develop-konferencen, og her bekræftede han at de benytter tilfældig generering til at skabe verdenerne i de to spil.

Han siger at de presser teknologien "much further than before", men slår fast at de naturligvis observerer hvad AI'en bygger, og bygger videre på det fundament med deres designere, der får verdenerne til at se håndlavede ud.

Hele præsentationen er ret fascinerende, så se den via ovenstående link.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.