Amerikanske Bethesda Softworks, der nok er mest kendte for deres arbejde med The Elder Scrolls-serien, har netop meddelt, at de er i gang med to Star Trek-titler kaldt Star Trek: Legacy og Star Trek: Tactical Assault. Førstnævnte vil blive lanceret til Pc og Xbox 360, mens den anden vil indtage henholdsvis PSP og Nintendo DS.
Bethesda har sikret sig retten til at lave spillene ovenpå en lang og beskidt slåskamp mellem Viacom (der har rettighederne til Star Trek) og udgiveren Activision, der altså endte med at Bethesda nu har muligheden for at lave spil bygget på det velkendte univers.
Star Trek: Legacy er på gaden i september til Xbox 360 og Pc, mens Star Trek: Tactical Assualt stadig kun omtales værende på gaded i år 2006. Nedenfor er de første screenshots fra Star Trek: Legacy.