Dansk
Gamereactor
nyheder
Beyond Good & Evil - 20th Anniversary Edition

Beyond Good & Evil: 20th Anniversary Edition udkommer næste uge

Den mere end 20 år gamle klassiker er remastered i 4K ved 60 fps og får nyt indhold.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Ubisoft har annonceret, at Beyond Good & Evil 20th Anniversary Edition udkommer den 25. juni til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series X/S, Nintendo Switch, PC og Ubisoft+.

Det originale Beyond Good & Evil udkom tilbage i november 2003 til PlayStation 2, mens udgaverne til Xbox, Nintendo Gamecube og PC kom ganske kort tid efter. I foråret og sommeren 2011 kom der en HD remaster til Xbox 360 og PlayStation 3. Spillet er designet af Michel Ancel, som også har stået bag Rayman spillene.

Nu er Beyond Good & Evil så igen på vej, denne gang i en 20th Anniversary Edition, som vil byde på opdateret grafik i op til 4K/60fps, opdateret styring og en nyindspillet lydside, samt en ny autosave og cross-save funktion. Spillet vil nu også have en speedrun mode, nye achievements og man kan lære om spillets udvikling og hemmeligheder i et anniversary gallery.

Vi kan håbe, at denne udgivelse er frontløberen for godt nyt om Beyond Good & Evil 2 snart.

HQ
Beyond Good & Evil - 20th Anniversary Edition

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold