Med sine mørke farver og kantede kasser kan Xbox One godt minde om en videobåndmaskine fra 80'erne. Et nyt billede viser dog, at der også findes en hvid udgave af Xbox One, der virker en kende mere futuristisk.
Hvis du kunne tænke dig en hvid Xbox One, skal du dog nok væbne dig med tilmodighed. Indtil videre er den hvide model nemlig forbeholdt de Microsoft-ansatte, der har været med til at udvikle konsollen, så forvent ikke at den dukker op i butikker eller på eBay lige foreløbig.
