Dansk
Gamereactor
nyheder
Bionic Commando: Rearmed

Bionic Commando: Rearmed

Capcom: Det sælger rigtig, rigtig godt

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Braid endnu ikke har solgt i en sådan grad, at Jonathan Blow bare kan læne sig tilbage og nyde livet, så går det bedre end nogensinde for de spil, der kan downloades over bl.a. Xbox Live Arcade og Sonys PSN-tjeneste - og dette kan Capcom nu også bekræfte.

Firmaet udsendte nemlig forleden actionspillet Bionic Commando: Rearmed, der som bekendt er en nyfortolkning af det klassiske Bionic Commando, og det har solgt over alle forventninger. Intet mindre end 130.000 eksemplarer er der blevet downloadet på syv dage, og det har fået Benn Judd, spillets producer til at sige følgende:

"Selvom jeg må indrømme, at det at smide et tal ud som f.eks. 100.000 nok er lige dumdristigt nok, specielt set i lyset af, hvor svært det er at sælge digitalt distribuerede spil, så håbede jeg stadig på at vi kunne nå det mål. Og hold da op hvor har jeg skudt under målet. Over 130.00 eksemplarer på kun syv dage. Det lyder måske ikke som meget når det sammenlignes med de butiksspil som sælges i millioner af eksemplarer, men i forhold til andre digitale spil er det en total kolos."

Endvidere mener Ben Judd at et spil som Bionic Commando: Rearmed også signalerer, at forbrugeren ikke er til de mange ringe og tit uopfindsomme udgaver af alverdens puzzle-spil der fylder disse tjenester op, og at den enkelte udvikler burde bruge mere tid, flere penge og mere kreativitet i at genfortolke klassikerne eller opfinde helt nye spil. Det kan jo tilsyneladende betale sig.

Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold