Oven på en række skuffende lanceringer hviler der et stort pres på Biowares kommende spil i serierne Mass Effect og Dragon Age. Det nye Mass Effect er endnu langt borte, men Dragon Age 4 har efterhånden været et stykke tid undervejs.
Desværre er Bioware endnu ikke klar til at fremvise deres projekter til EA Play Live, der finder sted torsdag den 22. juni.
For at forsikre om, at spillet stadig er på ret kurs, har producer på Dragon Age 4 Christian Dailey delt følgende opdatering på Twitter:
"Hi Friends - sorry for no EA Play news this year but please know that the team is heads down with a lot of momentum and making great progress. We are excited to share more when the time is right. Please stay safe and have a great weekend!"
I den forbindelse deler han også en ny koncepttegning, du kan se herunder.
Forhåbentlig deler Bioware snart reelle screenshots, men man forstår godt af de er påpasselige, når man tænker på, hvor meget der står på spil for studiet.