Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Bioware er nu også blevet hacket

Neverwinter Nights-forum udsat
Rasmus Lund-Hansen 16 juni 2011

Bioware har fået den tvivlsomme ære af at komme med på listen over spilfirmaer, der er blevet udsat for hackerangreb inden for den seneste tid. I et indlæg på deres officielle forum fortæller udvikleren, at hackere har fået adgang til en gammel community-server tilknyttet Neverwinter Nights-forummerne.

Bioware slår fast, at angriberne ikke har fået adgang til nogen kreditkortnumre eller personnumre, men at de kan have fået adgang til kontonavne, kodeord, e-mail-adresser og fødselsdatoer på omkring 18.000 brugere.

Bioware tager direkte kontakt til de berørte brugere, der alle bliver nødt til at skifte kodeord på deres EA-kontoer. Har du ikke hørt fra Bioware, behøver du ikke foretage dig noget.

Om det er gruppen LulzSec, der tidligere på ugen har angrebet både Bethesda og EVE Online-udviklerne CCP, som står bag angrebet, vides ikke endnu. De har ikke nævnt noget på deres Twitter-konto. LulzSec formåede i øvrigt at bringe CIA's webside i knæ i går...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.