Vi skrev i sidste uge om en mystisk nedtælling, der var dukket op på flere af Biowares websites, herunder de officielle sider for Mass Effect 2 og Dragon Age: Origins. Nedtællingen sluttede i går aftes, og det står nu klart hvad der blev talt ned til.
Bioware har nemlig startet en auktion for deres fans, hvor de uddeler gaver for $62.000 (ca, kr. 343.000). Gaverne kan ikke købes for penge, men skal i stedet betales med tokens som kan tjenes ved at udføre diverse "udfordringer", der vil blive stillet på Biowares Twitter. Auktionen er kun åben for folk der er bosat i USA.
Vi havde håbet på noget sjovere, da vi første gang så nedtællingen...